Niveau: Middel
Tid: +2 h
Lav dit eget tipi-telt med få materialer og til kun 200 kr. Det er både nemt og sjovt, og mit resultat blev langt bedre en jeg havde håbet.
Viggo er nu lidt over 8 måneder gammel og derfor synes jeg det var på tide at få styr på hans værelse. Jeg har tænkt meget over hvordan det skulle indrettes, og jeg synes det er vigtig at et børneværelse “følger” barnet og deres alder. Dvs. at man nemt kan forny indretningen med møbler, tekstiler og vægdekorationer. Det er også vigtig for mig at et børneværelse føles indbydende og at det opfordrer til leg og hygge. Så derfor tænkte jeg at en DIY-Tipi ville passe udmærket! Denne kostet kun 200 kr i materiale hvilket jeg synes er utrolig billig, sammenlignet med dem man kan købe i div webshop. Så hvis du har mod på at lave en billig tipi-telt så læs videre.
Materiale
Stof (3 x 1.5 m, dette er fra IKEA)
Saks
Reb
Snor
Stofkridt
Rundstok (Ø16 mm, fra Bauhaus)
1. Start med at samle rundstokene, og bind dem godt sammen i toppen. Prøv at få ca 60-70 cm mellem hver pind, i en kvadrat. Her er godt hvis du har en hjælpende hånd.
2. Tegn dine dele op, og klip dem ud. Alle mål er inkl. sømrum (1 cm).
A: Rør til rundstokke, 4 stk. Mål: 10 x 125 cm
B: Siderne på tipi’en, 3 stk. Mål: 86 x 130 x 16 cm
C: Åbning, 1 stk som klippes på midten. Mål: 90 x 130 x 18 cm
3. Fold top og bund og sy en kant, på hver del. Billedet viser toppen på en af siderne.
5. Gentag trind 4 på alle “rørene”.
6. Dette er åbningen på tipi’en. Her skal du nåle kanten op, og desuden placere ét stykke snor, på hver del, således at tipi’en kan holdes åben og lukket. Sy langs kanten, og køre gerne et par gange frem og tilbage, der hvor snorene er placeret.
7. Læg nu sammen en del ad gangen, med et “rør” imellem hver. Start med den ene åbning og fortsæt rundt. Rørene skal have lidt afstand fra toppen af siderne, men i bunden skal der kun være ca 1 cm afstand, fra kanten. Nål det hele sammen og være opmærksom på hvordan dele er sat sammen, nogen er ret mod ret, andre ikke.
8. Klip to små stykker stof ud (ca 4 x 10 cm), og sy dem sammen som vist på billedet. Nål dem bagefter fast mellem åbningen og “røret”, gentag på modsat side. Disse øgler bruges til at knytte fast snorene i åbningen.
9. Sy nu alle delene sammen.
10. Billdet viser hvordan det ser ud, når du har syet alle dele sammen. Træk nu rundstokene gennem hvert “rør” og sørg for at stoffet sidder pænt.
Klart! ❥
Kommentar
- Det er en fordel hvis du får hjælp med at samle rundstokene og når du skal få stoffet på.
- Hvis din tipi ikke holder så godt sammen: prøv at presse/hive i stoffet for neden. Dette gør at det bliver mere stramt. Du kan også ved trin 1 bore hul i hver rundstok (ca 15 cm fra toppen) og derefter knytte dem sammen med et slidstærkt snor.
- Hvis du ønsker en større tipi kan det sagtens lades at gøre! Lav blot større og længere sider.
- Gør tipi’en ekstra hyggelig ved at indrette den med et tæppe eller et stort lammeskind.
Julie Poulsen says
Hej Diana. Fed opskrift! Jeg er dog lidt forvirret over, hvad det endelige mål på tippien bliver? Hvor mange cm går der ialt fra bundmålet til sømrum og sammensyninger? Mvh Julie